hejdesign
Et stilrent og nordisk udtryk
I et gammelt industrikvarter i Rønne på Bornholm har keramiker Rikke Wulff indrettet sit værksted og kursus lokaler under navnet hejfabrik. Her hånddrejer hun selv sine produkter, som både rummer en bred serie indenfor det funktionelle og unikaværker i form af store vaser, krukker og tematiske installationer. Rikke Wulffs arbejde indeholder en konstant undersøgelse af glasurens potentiale, og den sanselige oplevelse i mødet med leret. Dette kommer særligt til udtryk i hendes grå, rå serie, hvor kontrasterne mellem det rå ler og de harmonisk, afstemte farver i glasurerne leder tankerne hen på det nordiske lys og dramatikken i det bornholmske landskab.
Producent
Rikke Wulff
Materialer
Stentøjsler